TEKSTURMÅLINGSUDSTYR

PA-teknik fører en bredt udvalg af markedets mest avancerede teksturmålingsudstyr til konkurrencedygtige priser.

Vælg kategori nedenfor
Texturmåling - fødevarer

Viser alle 2 resultater

Fødevaretekstur: Måling af egenskaber

Interessen for teksturmåling er stærkt stigende i den danske fødevarebranche i takt med øget forbrugerfokus og konkurrence fra udlandet. Tidligere var det primært de store fødevareproducenter og ingrediensproducenterne der valgte at investere i, og benytte sig af teksturmåling, men i dag har både store og mellemstore fødevareproducenter fået øjnene op for hvad teksturmåling kan give af vigtige informationer om deres produkter.

Teksturmåling er en forholdsvis enkel målemetode, men tolkning af, og opsætning af, teksturmåling test i relation til ens produkt, kræver at man har en rimelig forståelse af hvordan man kan simulere det ønskede produkt. Teksturmåling er et område hvor der løbende kommer nye målesystemer til udstyret, så køber man grund instrumentet åbner der sig en verden af nye måle muligheder indenfor teksturmåling.

Hvad måler en teksturmåler?

En teksturmåler er et værktøj, der måler forskellige egenskaber ved en fødevares tekstur. Den bruges til at kvalificere og evaluere fødevarens konsistens, hårdhed, sprødhed, viskositet, struktur og andre relaterede parametre.

Teksturmåling er et spændende område som kan benyttes til mange forskellige fødevareprodukter, fra kager, kiks til brød, wienerbrød, smør, marmelade og mange andre fødevareprodukter, det et det der gør teksturmålingen så interessant.

Teksturmåleren anvender typisk en sonde eller et probe, der påføres en kontrolleret kraft eller deformation på fødevaren og måler den resulterende respons. Dette kan omfatte kraft, deformation, elasticitet, adhæsion og mange andre parametre. Ved at måle og analysere disse teksturegenskaber kan fødevareproducenter og forskere få vigtige informationer om fødevarens kvalitet, holdbarhed, sensoriske egenskaber og egnethed til forskellige anvendelser. F.eks. ved gelering anvender man en cylinderformet aluminiums probe.

Det er også muligt at foretage sine teksturmålinger med tilhørende temperaturkammer, kammeret giver mulighed for at kontrollere temperatur og fugtighed og dermed simulere de omgivelser som fødevaren opbevares eller indtages i.

Interessen for at måle fødevarer, og teksturmåling generelt er stærkt stigende, og det gælder også SMV virksomhederne hvor flere og flere vælger at investere i en teksturmåler. I udviklingsprojekter kan det være en fordel at tage en ekspert med som kender teksturmåling og dens muligheder, eksperten vil kunne guide og rådgive i forbindelse med projektet, opsætning af test, tolkning af kurver m.m., på denne måde bliver teksturmåling en vigtig del af udviklingsområdet af nye produkter.

Hvordan virker en teksturmåler?

Teksturmåleren registrerer og analyserer derefter de resulterende data for at give vigtige informationer om fødevarens teksturelle egenskaber. Disse data kan bruges til at evaluere og sammenligne forskellige fødevarer, optimere produktionsprocesser, forbedre produktkvalitet og forudsige forbrugeroplevelsen.

Selve målingen foregår ved at en probe, et målesystem, kører ned i produktet og op igen, eller kører ned og måler imens proben forbliver placeret i fødevareren i en bestemt tidshorisont, principperne er altså tryk = kompression, eller træk = adhesion.

Teksturmåleren har en bundplade men det anbefales at købe en platform, som står på 4 ben på bundpladen, hvilket gør det muligt at penetrere fødevarer samt de mere komplekse målesystemer som Bulk målinger m.m.

Software

Den medfølgende software er udviklet specielt til måling af fødevareegenskaber og man finder ofte foreslåede målemetoder, med opsætning, som frit kan kopieres.

Men det anbefales at designe sine egne test for at opnå præcis de informationer man ønsker, i relation til den fødevare man vil teste. Selve indtastningen i softwaren er nem og enkel, det der kræver forberedelse er at opsætte en test, så resultatet giver de data der modsvarer det, eller de, parametre man søger svar på. For at få de rigtige data anbefales det derfor at udarbejde en nøjagtig beskrivelse over de enkelte parametre, f.eks. hvis man ønsker at måle overfladehårdheden på en pakke smør.

Gode råd til opsætning af teksturmålingstest

Vil du f.eks. vide hvor meget kraft der skal til for at skære en pakke smør over? Ja så er det vigtigt dels at vælge et målesystem der simulerer en kniv, dels med hvilken hastighed kniven skal gå igennem smørret med? om kniven skal gå op igen eller blive ned i bunden når smørret er skåret igennem?

Arbejdet med en teksturmåler ligger ikke i selve instrumentet men i opsætning i softwaren, for man skal “tænke” sin testmetode igennem for at sikre sig at man får de rigtige parameter vist som målte data. Her er nogle af de opsætninger du skal have styr på inden du måler:

  • Valget af måleproben – skal den være konisk, boldformet, kegleformet eller en flad overflade?
  • Målesystemet, skal det være Bulk? Plade/plade? bøjning?
  • Skal måleproben gå 2 mm ned i din prøve? eller helt igennem? eller halvvejs?
  • Hvor hurtigt skal din fødevare deformeres? skal proben holde en jævn høj fart? eller skal den gå langsomt ned igennem, blive i prøven i 10 sekunder før den går op igen?
  • Hvilke data skal jeg taste ind i softwaren for at få klistretheden på yoghurt?
  • Kræver det en temperaturenhed for at måle præcis det mit produkt benyttes i, i virkeligheden?
  • Kan jeg få flere oplysninger ud af 1 måling

Ovenstående er nogle af de grundlæggende ting man skal sætte sig ned og definere inden man begynder at måle. Heldigvis kan der jo altid ændres i den eksisterende test, eller opbygges en ny, så målemetoden kan hele tiden udvikles og optimeres.

Mest anvendte måleprober og målesystemer i fødevarebranchen

Valg af prober er naturligvis direkte afhængig af dels hvilket produkt man skal måle på, dels hvilke egenskaber man vil måle. Objektivt er det altid en fordel at proben og målesystemet i så høj grad som muligt simulerer det redskab/værktøj man vil benytte sig af i praksis.

Til måling af skærefastheden på en fast ost anvendes typisk “kniv” systemet som simulerer forbrugeren skærer i osten. I softwaren vil man sætte en sådan test op sådan her:

  • Åben en ny testfil og kald den “skæreost”
  • Monter systemet på teksturmåleren og fortæl filen hvilket målesystem du har valgt
  • Nulstil kniven på den tilhørende bundplade
  • Gå 30 cm op og vent i positionen – vi forestiller os at osten ligger ned
  • Gå ned med 3 mm/sekunder indtil modstand større en 0-registreres
  • Fortsæt til nulværdien med en kraft på XX
  • Returner til startposition efter målingen

Ud fra ovenstående ville vi kunne aflæse ostens hårdhed, altså dens modstand mod at blive skåret igennem. Vi ville dels kunne se at kanterne sandsynligvis var lidt hårdere end midten af osten og måske kan vi se lidt elastisk opførsel, hvis vi forestiller os at ostens sider giver lidt efter under trykket.

Skulle vi måle på yoghurt og ymerprodukter ville vi vælge en cone formet probe og en testmetode hvor vi målte både kompresson og adhesion, efter proben har været nede i produktet og går tilbage til startpositionen, jo mere elastisk yoghurten er, jo mere vil der hænge på den koniske probe, jo tungere vil den være, og derfor vil vi kunne se hvor mange kræfter instrumentet skulle bruge for at trække det retur.

Skal man måle på cornflakes lignende produkter vil man benytte sig af Bulk systemet, hvor man hælder produktet ned i et kammer og så måler den modstand produktet har i bulkformat mod sammenpresning.

Der findes mange andre målesystemer, back- og forward extrusion celle, bøjning, afrivning og mange mere.

Hvilke faktorer påvirker fødevaretekstur?

Fødevaretekstur påvirkes af flere forskellige faktorer, der kan have indflydelse på oplevelsen af madens konsistens og struktur. Nogle af de mest betydningsfulde faktorer inkluderer følgende:

  1. Ingredienser: Valget af ingredienser i en fødevare kan have en stor betydning for dens tekstur. Eksempelvis kan mængden og typen af fedtstoffer påvirke fødevarens konsistens. Ingredienser som æg, mel, sukker og vand kan også spille en rolle i at forme teksturen.
  2. Tilberedningsmetode: Den måde, hvorpå en fødevare tilberedes, kan ændre dens tekstur markant. Stegning, kogning, bagning eller grilning kan alle have forskellige effekter på fødevarernes konsistens. For eksempel kan stegning give en sprød overflade på kød eller grøntsager, mens kogning ofte fører til en blødere konsistens.
  3. Bearbejdning: Bearbejdning af fødevarer kan også påvirke teksturen. For eksempel kan blending eller piskning af ingredienser ændre deres struktur og gøre dem mere glatte eller luftige. Tilsætning af fortykningsmidler eller stabilisatorer kan også påvirke fødevarens tekstur.
  4. Opbevaring: Opbevaring af fødevarer kan have en betydelig indvirkning på deres tekstur. Eksempelvis kan frysning af visse fødevarer som is eller gelato gøre dem mere faste og cremede, mens opbevaring ved stuetemperatur kan få dem til at blive blødere eller mere klistrede.
  5. Strukturændringer over tid: Nogle fødevarer kan ændre tekstur over tid som følge af kemiske eller fysiske processer. For eksempel kan brød blive tørt eller hårdt med tiden, eller frugt kan blive blødere og mere saftig som den modnes.

Hvordan kan man ændre fødevaretekstur for at tilpasse den til forskellige målgrupper?

Fødevaretekstur er en afgørende faktor for, hvordan vi opfatter og nyder mad. Det spiller en vigtig rolle i at tilfredsstille forskellige målgruppers præferencer og behov. Her er nogle metoder til at ændre fødevaretekstur for at tilpasse den til forskellige målgrupper. Smagsoplevelsen er en individuel sans, som mundfølelse, udseende og duften er så derfor er fødevarer konstant i udvikling.

  1. Konsistensjustering: En måde at ændre fødevaretekstur på er ved at justere konsistensen. For eksempel kan man tilpasse den ved at bruge forskellige teknikker som hakning, puréering eller blendning for at opnå en blødere tekstur. Dette er især relevant for personer med tygge- eller synkebesvær.
  2. Tykkere eller tyndere konsistens: Nogle målgrupper kan have præferencer for enten en tykkere eller tyndere konsistens. Dette kan opnås ved at tilføje eller fjerne ingredienser som mælk, fløde, bouillon eller gelatine. Det kan også være nødvendigt at justere tilberedningstiden for at opnå den ønskede konsistens.
  3. Tekstur tilpasning: Der er mange forskellige teksturer, der kan tilpasses for at imødekomme forskellige målgrupper. For eksempel kan man tilføje eller fjerne ingredienser for at ændre fødevarens konsistens. Man kan også justere tilberedningsmetoden for at opnå en bestemt tekstur. For eksempel kan man stege eller bage en fødevare længere tid for at opnå en mere sprød tekstur.
  4. Tilsætning af ekstra ingredienser: Ved at tilføje ekstra ingredienser som nødder, kerner eller frugt kan man ændre fødevarens tekstur og give den et ekstra lag af smag og konsistens. Dette kan være en måde at tilpasse fødevaren til forskellige målgrupper, der ønsker en mere kompleks og spændende oplevelse.
  5. Anvendelse af forskellige tilberedningsmetoder: Ved at eksperimentere med forskellige tilberedningsmetoder som sous vide, syltning eller frysning kan man ændre fødevarens tekstur og skabe nye smagsoplevelser. Dette kan være en måde at tilpasse fødevaren til forskellige egenskaber og præferencer hos forskellige målgrupper.
  6. **Hvordan kan man måle fødevaretekstur?**Måling af fødevaretekstur kan være en kompleks opgave, da det er svært at kvantificere og beskrive den subjektive oplevelse af tekstur. Der findes dog forskellige metoder og instrumenter, der kan bruges til at måle og vurdere fødevaretekstur. Her er nogle af de mest almindelige metoder:
  7. Sensorisk analyse: Denne metode involverer brug af trænede paneler af smagsdommere, der vurderer fødevarens tekstur ved hjælp af deres sanser. Dette kan omfatte evaluering af konsistens, sprødhed, glathed og andre aspekter af tekstur. Sensorisk analyse kan udføres ved hjælp af forskellige teknikker som teksturprofilanalyse eller hedonisk vurdering.
  8. Instrumentel analyse: Instrumentel analyse indebærer brug af forskellige instrumenter og apparater til at måle og kvantificere fødevarens tekstur. Dette kan omfatte måling af hårdhed, krumning, sprødhed eller viskositet ved hjælp af teknikker som teksturanalyse eller rheologi. Instrumentelle metoder kan give mere objektive og præcise resultater end sensorisk analyse.
  9. Teksturprofilanalyse: Denne metode indebærer vurdering af forskellige aspekter af teksturen, såsom hårdhed, sprødhed, klæbrighed og krumning. Dette kan gøres ved hjælp af et tekstur profilanalyseapparat, hvor en tryksensor registrerer ændringer i modstanden, når et fødevareprøve komprimeres eller bides i. Resultaterne kan derefter analyseres og beskrives kvantitativt.
  10. Rheologi: Rheologi er studiet af deformations- og flydeegenskaberne for materialer. I forhold til fødevaretekstur kan rheologi bruges til at måle og beskrive egenskaber som viskositet, elasticitet og flydeevne. Dette kan gøres ved hjælp af forskellige instrumenter som rheometre eller viskosimetre. Rheologiske målinger kan være nyttige til at vurdere egenskaber som cremethed, smidighed eller stabilitet af fødevarer.
  11. Billeddannelse: Billeddannelse kan også bruges til at vurdere og beskrive fødevaretekstur. Ved hjælp af avancerede billedanalysemetoder kan man analysere billeder af fødevarer for at kvantificere aspekter som porøsitet, glathed eller struktur. Dette kan give en visuel repræsentation og forståelse af fødevarens tekstur. Det er vigtigt at bemærke, at ingen af disse metoder er perfekte, og at kombinationen af flere metoder ofte er nødvendig for at få et mere fuldstændigt billede af fødevarens tekstur. Desuden kan individuelle præferencer og kulturelle forskelle have en indvirkning på opfattelsen af fødevaretekstur, hvilket gør det endnu mere komplekst at måle og tilpasse fødevarernes tekstur til forskellige målgrupper.I sidste ende er det vigtigt at huske, at ændring af fødevaretekstur er en kunst såvel som en videnskab. Det kræver viden om ingredienser, tilberedningsmetoder og målgruppers præferencer for at skabe den ønskede oplevelse. Ved at være opmærksom på detaljerne og anvende de rigtige teknikker og redskaber kan man tilpasse fødevarens tekstur på en måde, der appellerer til forskellige smagsløg og opfylder forskellige behov og ønsker.

Hvor kan man købe en teksturmåler?

Der findes 2 store udbydere på markedet, en af dem er PA-Teknik som har stor faktuel viden, både praksis og teoretisk, indenfor området.

KonklusionAt tilpasse fødevarens tekstur er en vigtig del af madlavning og produktudvikling. Det kan bidrage til at skabe en bedre spiseoplevelse og tilpasse maden til forskellige målgrupper. Der er forskellige metoder og instrumenter til rådighed for at måle og tilpasse fødevaretekstur, herunder sensorisk analyse, instrumentel analyse, teksturprofilanalyse, rheologi og billeddannelse. Det er vigtigt at kombinere flere metoder og tage individuelle præferencer og kulturelle forskelle i betragtning for at opnå de bedste resultater. Ved at have en dybdegående forståelse af fødevarens tekstur og være opmærksom på detaljerne kan man skabe fødevarer, der tilfredsstiller smagsløg og skaber en behagelig spiseoplevelse for alle.