Viser et enkelt resultat

Kompressionstest

Kompressions måling af fødevarer, i samme instrument er der endda også mulighed for at måle trækstyrke, anvendes alt oftere i fødevarelaboratorier. Det skyldes ikke mindst at måleområderne og fremfor alt, nøjagtigheden, er væsentlig forbedret med udviklingen af nye vejeceller, som kan måle meget små deformationer.

Hvordan komprimeres fødevarer?

Fødevarer kan komprimeres på forskellige måder afhængigt af typen af fødevare og formålet med komprimeringen. Nogle almindelige metoder til at komprimere fødevarer inkluderer:

1. Presning: Ved at påføre tryk på fødevaren kan den presses sammen og formes til en mere kompakt form. Dette kan f.eks. gøres med juice eller frugt, hvor saften ekstraheres ved at presse frugten.

2. Frysetørring: Denne metode anvendes ofte til at fjerne vand fra fødevarer og gøre dem mere holdbare. Fødevaren fryses først, og derefter udsættes den for en vakuumproces, der fjerner vandet fra fødevaren i form af damp.

3. Vakuumemballage: Ved at placere fødevarer i en vakuumemballage kan luften fjernes, hvilket kan reducere volumen og forlænge holdbarheden.

4. Pulverisering: Fødevarer kan pulveriseres ved at male dem ned til en finere form, hvilket gør det lettere at opbevare og transportere dem.

Uanset hvilken metode der anvendes til at komprimere fødevarer, er det vigtigt at kunne måle og kontrollere kompressionsstyrken for at sikre en optimal produktion og kvalitet af fødevarerne.

Fokus på den mekaniske kompressionsmåling

Vores kompressionsmålingsudstyr er specielt designet til at måle kompressionsstyrken i fødevarer og kan anvendes til at optimere produktionen af bl.a. kød- og mejeriprodukter, frugt og grøntsager, marmelader, kornprodukter og mange andre typer af fødevarer.

Med vores kompressionsmåler kan du:

– Kontrollere kompressionsstyrken af dine fødevarer for at sikre en ensartet kvalitet og tekstur.

– Identificere kvalitetsproblemer og foretage justeringer i produktionen for at forbedre produktets kvalitet.

– Overholde standarder og krav fra myndigheder og kunder.

– produktudvikle eller forbedre eksisterende produkter

Mekanisk kompression af fødevarer

En kompressionsmåler er et enkelt instrument med software, som består af en eller to mekaniske søjler, som enten komprimerer eller trækker.

Der findes et stort udvalg af tryk/træk målesystemer som monteres på den motorarm, som er påmonteret søjlen, eller hvis der skal måles på materialer der kræver stor tryk/træk styrke, så findes der et udvalg af vejeceller. Hvis man skal måle meget små deformationer anbefales en vægtcelle op til f.eks. 1 kg, er det et stykke metal man skal trykke sammen, anbefales f.eks. en vejecelle med et maksimalt tryk på 50 tons.

Målesystemer

En af fordelene ved at investere i en kompressionsmåler er at man med tiden kan supplere med nye målesystemer, hvis man for eksempel måler på kødprodukter, og får behov for at måle på en gel, en yoghurt, ost eller lignende, ja så er det nemt at tilkøbe målesystemer til disse områder. Der findes et uendeligt stort udvalg og i mange tilfælde er det muligt at få specialbygget målesystemer der passer netop til det produkt, hvis egenskaber man ønsker at måle.

Vi rådgiver i valget af målesystemer

Vi har mange års erfaring i at rådgive kunder med valg af målesystemer til tryk/træk, alt efter hvilke produkter de skal måle på, samt hvilke egenskaber de skal måle.

Typisk anvender man en cylinder probe når man skal trykke noget sammen, f.eks. skorpen på et brød, hårdheden af den øvre bagte del af en leverpostej og lignende produkttyper. Den har en flad trykkeflade og fås i mange forskellige diametre. Den typiske cylinder probe er udført i aluminium.

En ball-probe, som har form som en halv fodbold, anvendes typisk til måling af gèler, til måling af elasticiteten på et stykke ost, denne metode er oftest en ikke destruktiv målemetode.

Kegle probe, er en probe form som anvendes ved målinger med middel til høj viskositet. Probens udformning gør det muligt at måle produktets klisterhed, da den øgede modstand instrumentet registrer når det returnerer til startpunktet, kan tolkes som klistrethed.

Nåle-probe, er udformet som en nål og anvendes ved bl.a. testning af frugt og grøntsager.

Special systemer, som standard tilbehør findes der mange forskellige systemer som passer til instrumentet og nemt kan monteres. Af de mest anvendte systemer kan nævnes Bulk systemet, som simulerer kompression af fødevarer som kødstykker og cornflakes. Derudover findes der 3 punkts knæk systemet, et system som bl.a. anvendes til måling af pølseprodukters sprødhed og elasticitet.

Kræver instrumentet nogle prøveforberedelser?

Selve instrumentet kræver ingen prøveforberedelse, man monterer den vejecelle der passer til det enkelte produkt, og monterer det målesystem man har valgt, nulstiller systemet, proben, på instrumentets nulplade, placerer det produkt man skal måle på ovenpå pladen, og så går man i gang med selve målingerne.

Få råd og vejledning ved køb af en kompressionsmåler til fødevarer

PA-Teknik ApS har stor erfaring i såvel rådgivning som salg og service af kompressionsmåling til alle former for produkter, ikke kun fødevarer.

Kontakt os hvis du har spørgsmål eller ønsker priser på vores produkter.